Rygters Bureau

DET ER GANSKE VIST!

Fejø Syngepiger går på pension!

Efter syv gode år på landevejene og i forsamlingshusene til fødselsdagene, jubilæerne, bryllupperne, julefrokosterne, konfirmationerne, markederne, sommerfesterne, høstfesterne og alle de andre fester, er boaerne nu så slidte, at vi har valgt at kaste dem i ringen, mens legen stadig er god.

Vores allersidste tur i det store skrud bliver 27. maj, 2012, til pinseoptoget på Fejø. Du kan altså stadig nå en skæg aften i selskab med Æbler og pærer og det, der er værre, Gertrude, Kaj, Klaus Jørgen, den ensomme lille muse, Tante Anna og alle de andre, bare du holder festen inden da!

TAK til alle jer, der grinede, græd og sang med!

Og hvis I tror, I havde det allersjovest, så tager I fejl … For det havde vi :-)

Mange læbestiftkys fra Lene, Merete … og et lille harmonikatrut fra Børge!

 

Respons fra en håndfuld kunder:

 

· I var med til at lave en fest ud af vores lørdag aften! – og den gode stemning I fik banket i vejret holdt helt til kl. 3 om natten.

· Mange tak for en ualmindelig vellykket optræden! Det gjorde stor lykke hos alle både dem på -2 og +80. Alle morede sig og har rost jer meget - venligst giv det videre.  Håber I kom godt hjem til Fejø og at vi måske ses igen!

· Jeres dejlige sange, gode humør og festlige påklædning var med til at gøre vores jubilæum til en festlig aften, som alle vil mindes i lang tid fremover. Tusind tak til jer alle tre. Der er flere, der allerede har forespurgt på jeres show …

· Nu ved vi, at der findes tre skønne kvinder på Fejø, som kan der deres underholdningskram – ja, vi havde jo godt hørt om jer før, men nu har vi jo selv oplevet det!

 

Hørt fra ’kulissen’:

 

· Tror du, de er ægte, de der bryster?

· Er der nogen, der har en kam? - og en kleenex?

· Nej, helt ærligt, tænk, at du kunne synge med!



7 kommentarer

  1. Benny siger:

    Jeg må sige at i er pragfulde og i synger godt og jeg kan godt lide at i tager ud at synge det er lige som min far gjorde for mange år tilbage og det var hyggeligt og i føre den tradision vider så det ikke går i glemme bogen skønt

    Glæder mig til at se jeres PRISLISTE hvad det koster for at få jer her op i det nordlige

    Men bliv ved med det og jeg vil sige mange og store HELD og LYKKE med fremtiden

    Kærlig Hilsen Benny i Hadsund i Nordjylland

  2. Merete Syngepige siger:

    Kære Benny!
    Hvor er det dejligt at høre!
    Vores 2010-pris er 5000 kr. Men som altid har vi en særpris for private fester på 3000 kr. Hertil kommer selvfølgelig kørsel udenfor Lolland. Og så har vi den helt særlige særpris på 2000 kr. hvis du holder din fest på Fejø!
    Mange hilsener
    - Og håber, vi ses - i det nordjyske eller et andet sted derude …
    Merete

  3. Musiker Jørgen Rasmussen siger:

    Hej med jer.

    Jeg havde den udsøgte fornøjelse at opleve jer ved Fyns Stifts Handelserejsende’s fondsfest på restaurant Næsby Hoved Skov i Odense i november 2009, hvor jeg selv leverede musik under spisningen og senere til dansen.

    Jeg må indrømme - bortset fra at jeg måtte flygte for ikke at få hele frisuren spoleret - at jeg var rimelig betaget at jeres show og den professionalisme hvormed det blev fremført. Flot sang og slot show - ganske enkelt en blændende performance.

    Da jeg som musiker ofte bliver spurgt om jeg kender nogle, som kan levere et festligt indslag i forbindelse med en fest, har jeg tilladt mig at anbefale jer sammen med en to tre andre navne.

    Jeg håber derfor at vi pludselig mødes igen ved én eller anden begivenhed på ét eller andet sted på ét eller andet tidspunkt.

    Mange hilsener

    Jørgen Rasmussen
    http://www.alacarte-musik.dk

    PS: Vil I ikke nok frede min frisure næsten gang vi mødes???? :-) :-) :-)

  4. Mie K. Reuven siger:

    Kære fejø Syngepiger og ikke mindst til spillemanden!

    Tak fordi vi kunne lokke jer til Møn i påsken, for at spille med min mors runde fødselsdag.
    Dev var en fantastisk oplevelse og mange af gæsterne var yderest positive over at være en del af oplevelsen og den munter optræden. I gav den godt nok gas.
    Tak for det.
    Det blev en fest som trak langt ind i natte timerne og folk var i godt humør - endnu mere efter at i forlod selvskabet!

    Kærlig hilsen
    Mie Kaiser Reuven & familien.

  5. Lone & Henning siger:

    Fedt fedt fedt fedt fedt, super fed oplevelse, i var bare go’e, I løftede den ellers så gode stemning, med flere trin, helt super, hvor vi dog grinte.
    Kanon stemning
    Vi håber at din ’stemmetusse’ har forladt dig.
    Kærlig hilsen
    Lone & Henning

  6. Ebbe Olsen siger:

    Har været til Elisabeths 75års fødselsdag på Landsbyen og vil lige rose jer og sige at det var alletiders indslag alle var glade for jeres optræden og nej jeg blev ikke BANGE Vi vil anbefale jer til andre der har brug for et festligt indslag.
    Kærlig hilsen fra Ebbe og Marianne og barnebarn Laura

  7. Merete siger:

    D.13/4/2011
    Har lige oplevet jer på Møllecentret i Nakskov, hold da op min veninde og jeg grinede hele vejen hjem så tårerne trillede ned af kinderne, sikke et festfyrværkeri I er. Håber at komme til at opleve jer en anden gang.

    Kh.
    Merete

Skriv en kommentar