Priser og praktisk
DET ER GANSKE VIST!
Fejø Syngepiger går på pension!
Efter syv gode år på landevejene og i forsamlingshusene til fødselsdagene, jubilæerne, bryllupperne, julefrokosterne, konfirmationerne, markederne, sommerfesterne, høstfesterne og alle de andre fester, er boaerne nu så slidte, at vi har valgt at kaste dem i ringen, mens legen stadig er god.
Vores allersidste tur i det store skrud bliver 27. maj, 2012, til pinseoptoget på Fejø. Du kan altså stadig nå en skæg aften i selskab med Æbler og pærer og det, der er værre, Gertrude, Kaj, Klaus Jørgen, den ensomme lille muse, Tante Anna og alle de andre, bare du holder festen inden da!
TAK til alle jer, der grinede, græd og sang med!
Og hvis I tror, I havde det allersjovest, så tager I fejl … For det havde vi
Mange læbestiftkys fra Lene, Merete … og et lille harmonikatrut fra Børge!
Vi vil også gerne komme et sætte et ekstra pift på din fest! Runde fødselsdage, jubilæer, bryllupper i alle metaller, firmaarrangementer, damefrokoster, herre ditto … Hvor som helst der er en gæst, kan vi lave en fest …
Gaven, man ikke må pakke op
Tit bliver vi givet som gave, og kommer derfor ind og afbryder i en tale eller lignende, men det er dig, der bestemmer, om og hvordan vi præsenteres. (vi har endnu ikke fået lov til at springe op af en lagkage, suk).
En optræden varer cirka 45 minutter. Vores koncept egner sig ikke til scene. Vi går derimod rundt mellem bordene og underholder og laver lidt sjov og ballade undervejs. Det er derfor en fordel, at festen har været i gang et stykke tid, så ingen sidder og er skrupsultne, og den værste tørst også er slukket.
Og hvad synger vi så? Vi synger de frække. De sjove. De lidt triste. Dem man kan synge med på og dem man havde glemt, man elskede.
Stikord er velkomne! Om hædersgæsten, vennerne, kollegaerne… Sjove episoder, uheldige episoder, mærkværdige vaner, sære indfald mv.
Priser
Priserne tillægges kørepenge, afhængig af hvor i landet I bor - se takster nedenfor.
Firmaarrangementer: Kr. 5000,-
Private arrangementer: Kr. 3000,-
Arrangementer på Fejø: Kr. 2000,-
Der afregnes kontant (mod kvittering, naturligvis) efter optræden.
Kørsel
Det nytter jo ikke, at vi står og synger af karsken bælg, hvis vi står på Fejø, og I ikke gør … Og da tid er penge, og syngepigebilen endnu ikke har lært at køre på vand (eller øl), tager vi kørepenge, hvis vi skal uden for Lolland.
Falster: kr. 500
Sjælland (syd for København): kr. 800
Sjælland (København + nordpå): kr. 1000
Fyn: kr. 1500
Rigtige øer (uden bro): Indhent tilbud
Jylland: Indhent tilbud.
Yderligere info fås hos til Merete på 30 33 83 65 / merete@fejoe.dk